Når jeg har de helt små nyfødte til behandling, spørger jeg altid indtil hvordan mor har det og hvordan fødsel er forløbet. Da det kan have stor betydning for hvordan baby har det, da man som lille nyfødt er tæt forbundet med sin mor. Babyer er store sanseapparater, som fx kan mærke hvis mor er stresset eller ked af det. Og samtidig påvirker babys ubalance også mors energi og overskud.

Jeg er så heldig at kunne spare med jordemoder Cecilie Nissen Krause, som har Jordemoderklinikken i Vejle. Det rørte mig meget, da Cecilie en dag fortalte mig, at en traumatisk fødsel ikke nødvendigvis er en traumatisk fødsel på papiret/i journalen. Mor kan godt have haft en voldsom oplevelse, som gør det traumatisk for hende. Hvorfor det er så vigtigt at have fokus på mor.

Af samme grund gør Cecilie meget i efterfødselssamtaler og hun har skrevet lidt om det her:

En traumatisk fødsel har meget stor indflydelse på barslens forløb, tilknytningen mellem mor og barn samt amningens opstart. Det kan medføre til en endnu sværere start på livet som nybagte forældre. En traumatisk fødsel giver ligeledes rigtig mange tanker og bekymringer for, hvorfor forløbet gik som det gjorde, og det kan give mange bekymringer til en kommende ny graviditet.

Som jordemoder ved jeg hvor vigtigt det er at få talt dit fødselsforløb igennem, således man kan få en faglig vinkel og forklaring på, hvorfor fødslen endte som den gjorde. Ligeledes vil en samtale omkring fødselsforløbet også være starten på at kunne ruste dig til at kunne håndtere og rumme en ny kommende fødsel.

Jeg tilbyder at gennemgå dit fødselsforløb med dig, bringe jordemoderfagligheden ind over dit fødselsforløb og samtidig give dig nogle redskaber til at turde tro på den gode fødsel igen.

Samtidig skal jeg huske at sige at Cecilie kører på hjemmebesøg, da det kan være svært at komme ud af døren med en baby og overskuddet måske heller ikke er til det. Og vidste du at du kan få 30 % af dine omkostninger ved efterfødselssamtaler med privat jordemoder refunderet, hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark.

Du kan læse mere om Cecilie her: www.jordemoderklinikken.dk samt følge hende på facebook og instagram.